Priser

Priser

Første gang er gratis og varer 20 minutter. Derefter varer en session 60 minutter.

Pr. gang: 800 kr.

Rabatkort, 5 sessions: 3.000 (spar 1.000 kr.)

Efter et forløb på 5 gange, har du fået mere ro i maven og en bedre energi op til din præstation. Du har fået stor tillid til, at DU KAN præsentere det faglige stof, som du skal, og du er i stand til at præstere dit bedste, når det gælder.

Beskrivelse af et forløb på fem sessions:

Session I: Status og forventningsafstemning

Vi undersøger dine mål og taler om, hvad der skal til for, at du når dem. Med andre ord: Hvor er du nu, og hvor vil du gerne være efter vores sessionforløb.

Session II: Mentale teknikker & træning

Du får nogle konkrete teknikker til, hvordan du kan arbejde med din mentale tilstand. Vi skal f.eks. trække vejret helt ned i maven og stå i forskellige ”power poses”. Du får også en hjemmeopgave, som vi skal bruge senere.

Session III: Fysiske teknikker & træning

Vi arbejder med din hjemmeopgave. Vi fokuserer på dine styrker og på det, du skal arbejde videre med. Vi arbejder med dit kropssprog (hvordan du indtager rummet og er til stede), din stemmeføring (hvordan du holder en god energi hele vejen) og din vejrtrækning eller grounding (hvordan forbliver du rolig, fastholder øjenkontakten og mærker din jordforbindelse).

Session IIII: Ti gode råd til en optimal præstation

Du får mine ti allerbedste råd til, hvordan du ruster dig optimalt til din præstation og præsterer dit bedste, når det gælder!

Session V: Repetition

Repetition og træning gør mester, så derfor øver du dit oplæg igen og igen! Til sidst gør vi status: Har du fået skabt de resultater, du gerne vil, og er du nået i mål.

Josefa Performance er stiftet i juni 2018. Navnet Josefa er inspireret af min mormors ungepigefornavn, som hun brugte sammen med Lilly. Jeg havde et varmt og kærligt forhold til min mormor, og jeg har haft lyst til at tage navnet i mange år.

Da jeg besluttede at starte egen virksomhed, var det – som altid – en stor beslutning at finde det helt rigtige navn. Med god sparring fra mit netværk, tog det dog ikke lang tid at nå frem til, at Josefa Performance var det helt rigtige navn til min virksomhed.

+45 61 67 58 55

© 2018 All rights reserved Josefa-Performance.dk – Designet af Ravns-hjemmesider.dk