
Bliv en bedre oplægsholder
Er du studerende, jobsøgende eller gymnasieelev?
Vil du opleve en optimal forberedelsesproces, hvor du styrker din selvtillid, din troværdighed og dit kropssprog?
Vil du have en coach, der støtter dig hele vejen - også på dagen for eksamen eller jobsamtalen?
Eksamenscoaching i København
Jeg hedder Katrine Josefa Johansen, og jeg har en mission:
Jeg vil være med til at knække stress- og præstationskurven i vores samfund!
Med min coaching i præsentationsteknik, mindfulness, kropssprog og stemmetræning hjælper jeg mennesker med at forberede sig optimalt til deres præstationer. Derigennem blive vi gladere og sundere, er mere til stede i nuet, bliver bevidste om vores krops og stemmes potentiale og hviler mere i os selv.
Jeg coacher f.eks. studerende, jobsøgende og gymnasieelever, og jeg sætter særligt fokus på, hvordan du opnår den bedst mulige forberedelse før din eksamen eller jobsamtale.
Jeg samarbejder blandt andre med Powerjobsøgerne, www.powerjobsogerne.dk, Civiløkonomernes A-kasse, www.ca.dk samt Danmarks største teambuildingleverandør, CoastZone, www.coastzone.dk.
10 gode råd til at få styr på nerverne - før og under din præsentation
- Vær klar over dit mål
- Lav en disposition for det, du vil sige
- Sæt dig eller læg dig behageligt, tag 2 dybe indåndinger og vær til stede med dit naturlige åndedræt, så godt du kan, i mindst fem minutter
- Eksperimenter med dit kropssprog. Gør dig fysisk lille og krumbøjet. Mærk, hvordan det er svært at være ovenpå og glad. Gør dig nu høj og bred, og mærk hvordan det er svært at være ked af det eller vred. Brug dit kropssprog bevidst før og under præstationen
- Bliv bevidst om dit naturlige stemmeleje. Gør din stemme svag, tynd og lille. Gør derefter stemmen kraftig, svulstig, råbende. Find det leje, som føles uanstrengt for dig, hvor din stemme samtidig har gennemslagskraft
- Øv dig – igen og igen. Det kan være foran spejlet, foran en ven eller kæreste. Optag det evt. med mobiltelefonen
- Juster dit oplæg, kropsligt, mentalt, stemmeføringsmæssigt og indholdsmæssigt
- Gentag de punkter, du har brug for
- Hold fri fra forberedelsen i mindst en time, før du skal på
- Stil dig i ”styrkeposition” 15-30 minutter, før du skal på. Find et uforstyrret sted og stil dig med armene strakt over hovedet og en let afstand mellem fødderne. Stå her i mindst to minutter. Det øger kroppens energiniveau og får dig til at føle dig selvsikker og mentalt på toppen!
Undervisning i hjertet af København
Min coaching hviler på det grundlæggende princip, at vi bliver sundere og gladere mennesker, når vi er mentalt og fysisk i balance før og under vores præstation. Jeg giver dig nogle vigtige redskaber inden for præsentationsteknik, stemmetræning, kropssprog, personligt udtryk og grounding.